Klik her for at få en printervenlig version af siden
Dansk
German
English
 
OM COMPASS
RÅDGIVNING
INFORMATION
LINKS
DISCLAIMER
KONTAKT
 
 
Ønsker du at redigere din tilmelding?

Indtast den email du har registreret dig med og vi vil efterfølgende sende dig en mail med instruktioner:


 
 

Det er vigtigt, at man allerede fra starten opkræver det korrekte rentebeløb, idet man i modsat fald risikerer, at rentekravet afvises, når og hvis sagen kommer for Retten. 

Ved beregning af renter er der to forhold, der skal tages i betragtning, nemlig  

  • Fra hvilket tidspunkt må der beregnes renter?
  • Hvilken rentesats må jeg opkræve?

Fra hvilket tidspunkt må der beregnes renter? 

Ifølge Renteloven er du berettiget til at opkræve renter fra forfaldsdag – bare forfaldsdatoen er aftalt i forvejen. 

For at forfaldsdatoen kan betegnes som værende aftalt, skal denne enten udtrykkeligt fremgå af tilbuddet og/eller ordrebekræftelse eller anden aftale forud for aftaleindgåelse. Dette kan evt. være almindelige salgs- og leveringsbetingelser mv., men allerede nu skal det dog understreges, at det i forbrugerforhold forudsætter en utvetydig dokumenteret aftale at forfaldsdatoen er et andet tidspunkt end Rentelovens udgangspunkt (30 dage efter, at betalingspåkrav er fremsendt jfr. nedenfor).

Er forfaldsdatoen ikke aftalt i forvejen, kan man først beregne renter fra 30 dage efter, at betalingspåkrav er fremsat (fakturadato).

Dette gælder både forbruger- og erhvervskøb.

Hvilken rentesats må jeg opkræve?

Ved forbrugerkøb må du alene opkræve procesrenten, dvs. Nationalbankens officielle udlånsrente + 7 % (pt. 3 + 7 %).

Ved erhvervskøb er der mulighed for at aftale sig til en højere rente, men dette kræver, at rentesatsen er aftalt skriftligt i forvejen, således at kunden er bekendt hermed ved aftalens indgåelse.

Det kan evt. fremgå af jeres salgs- og leveringsbetingelser, der udleveres til kunden ved aftalens indgåelse.

Der er også mulighed for at få tilkendt en højere rentesats, såfremt der foreligger et kontokøb, hvor kunden flere gange har indbetalt a conto beløb og dermed anerkendt de tilskrevne renter.