Når det viser sig, at et tab på en fordring er faretruende, afskriver kreditorer ofte deres tilgodehavende efter et gældende forsigtighedsprincip (konservativ regnskabsførelse).

For at skattemyndighederne vil godkende en afskrivning af tilgodehavender, kræves dog dokumentation for at der har været forsøgt en effektiv inddrivelse af tilgodehavendet. Dette betyder normalt, at skyldner skal have været så langt som til Fogedretten eller Skifteretten og heri have afgivet en insolvenserklæring, eller at virksomhedens advokat henstiller, at der ikke foretages noget, idet der ham bekendt ikke er mulighed for at inddrive kravet. En sådan erklæring afgiver advokaten som oftest alene, når det efter nærmere undersøgelser har vist sig umuligt at inkassere kravet.

Mindre fordringer på indtil kr. 2.500,00 kan dog til enhver tid tabsbogføres.

Alle virksomheder bør dog udarbejde retningslinier for, hvornår der skal hensættes på en fordring hhv. tabsbogføres på fordringen (hensættelser medfører ikke skattemæssigt fradrag, men tab i regnskabet og medfører således, at regnskabet medfører et retvisende billede af virksomhedens økonomi).

Hensættelser eller tabsafskrivninger er dog ikke ensbetydende med, at skyldner slipper for at betale. Skyldner skylder stadigvæk beløbet, men beløbet figurerer ikke som noget ”falsk” aktiv i bogholderiet.