Klik her for at få en printervenlig version af siden
Dansk
German
English
 
OM COMPASS
RÅDGIVNING
INFORMATION
LINKS
DISCLAIMER
KONTAKT
 
 
Tilmeld nyhedsbrev






Er du allerede tilmeldt og ønsker af afmelde dig, kan du gøre det her.
 
 

Inddrivelser af tilgodehavender skal ske på en rimelig og forsvarlig måde, kaldet god inkassoskik.

Lovlig inkassation

Dette betyder i praksis,

·     at man skal forholde sig kvalificeret til skyldners indsigelser,

·     at man ikke må fortsætte inkassationen, hvis skyldner er under gældssanering,

·     at der kun må kræves betaling af forfaldne beløb,

·     at det ikke må offentliggøres, at inkassation forsøges, f.eks. ved påtryk på kuverten med ”Inkassorykker” eller lign. Der må dog gerne indberettes til RKI,

·     at man ikke må true med Fogedretten, med mindre der allerede eksisterer et fundament. Et fundament er et underskrevet frivilligt forlig, en underskreven skylderklæring, et gældsbrev, en dækningsløs check el. lign., og

·     at man slet ikke må true med konkursbegæring, politianmeldelse eller lign.

Personlig henvendelse

Personlige henvendelser til debitor må kun foretages

·     i tilfælde, hvor skyldner selv har anmodet herom,

·     i tilfælde, hvor skyldner træffes på offentlige steder eller

·     på skyldners bopæl hverdage mellem 8.00 og 21.00 samt lørdage mellem 8.00 og 16.00 og efter varsel herom, hvis man er kunde hos RKI.
Juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag må henvendelse ikke ske.
Der må ikke ske henvendelse på skyldners arbejdsplads.

Tilbagetagelse af løsøre

Man må kun tilbagetage løsøre fra skyldner, hvis skyldner skriftlig samtykker. Sker tilbagetagelsen uden samtykke, er det selvtægt, hvilket er ulovligt og strafbart.

Tilbagetagelse uden samtykke skal ske ved Fogedrettens og evt. advokatens hjælp.